17-03-2010

Modelprogram for fremtidens plejeboliger er udgivet

Bascon har for Erhvervs og Byggestyrelsen udarbejdet et nyt modelprogram for fremtidens plejeboliger i samarbejde med Domus Arkitekter, Copenhagen Living Lab og OK-Fonden.

Modelprogrammet danner grundlag for alle fremtidige plejeboligbyggerier og skal fungere som et inspirerende rammeværk for beslutningstagere, projektansvarlige og brugere.

Modelprogrammet rummer den nyeste viden på plejeområdet indenfor bl.a. aldring, arbejdsmiljø, byggeteknik, brugerinvolvering og innovations- og forandringsmetoder. Det er let tilgængeligt værktøj til politikere, forvaltninger, rådgivere, entreprenører, brugere og ansatte når der skal tilrettelægges helhedsorienterede projekter. Et solidt værktøj der kan skabe høj kvalitet og fornyelse i fremtidens plejeboliger.

Du kan downloade modelprogrammet fra Erhvers- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Bascons team har arbejdet evidensbaseret med etnografiske undersøgelser med henblik på at udarbejde konkrete designprincipper for fremtidens plejeboliger. Kernen i udformningen af programmet er en afklaring og udvikling af begreber, principper og processer, der kan belyse relationerne mellem mennesker, bygninger og service.

Kontaktperson er bygherrerådgiver Lise Fuhrmann på lfu@bascon.dk eller på mobil 5219 1680.

 
Her finder du os:
• Åboulevarden 21, 8000 Århus - tlf. 8731 4400 -> Se på kort
• Baunegårdsvej 73A, 2900 Hellerup - tlf. 3975 7000 -> Se på kort