26-05-2010

Udvikling af analyseværktøj og idékatalog for århus Kommunes RULL-projekter i område 6

Århus Kommune har udvalgt Bascon i samarbejde med Ulla Kjærvang til at udvikle et analyseværktøj, en brugerinddragelsesproces samt et idékatalog til RULL-projekter i område 6.

RULL står for Rum til Udvikling, Leg og Læring, og projekterne knytter sig til 14 skoler og daginstitutioner. Århus Kommune har nu udvalgt de projekter, der skal realisere tankerne bag RULL i Område 6. Projekterne skal viderebearbejdes og til det formål ønskes udviklet et analyseværktøj, der skal kunne skabe et idékatalog – og dermed beslutningsgrundlag for realiseringen af projektforslagene.

Projekterne bearbejdes i forhold til de fysiske rammer og i dialog med brugerne. Resultatet skal være en gennembearbejdet vurdering af projekternes placering og udformning. Løsningerne skal være med udgangspunkt i både de fysiske rammer, de pædagogiske tanker og organiseringen for at sikre en maksimal udnyttelse af ressourcerne.

Når opgaven er løst har Århus Kommune et enkelt og operationelt analyseværktøj, der kan benyttes på de øvrige områder fremover, samt et konkret idekatalog for Område 6. Idékataloget vil give Århus Kommune overblik over potentialer og konsekvenser forbundet med projekterne, således at der foreligger et grundigt grundlag for de endelige beslutninger.

For mere information kontakt projektleder Pernille Klemmetsby på pkl@bascon.dk eller telefon 8731 4401.

 
Her finder du os:
• Åboulevarden 21, 8000 Århus - tlf. 8731 4400 -> Se på kort
• Baunegårdsvej 73A, 2900 Hellerup - tlf. 3975 7000 -> Se på kort