Første spadestik til Coops supermoderne anlæg
Fredag den 26. februar tog Århus’ borgmester Nicolai Wammen første spadestik til et supermoderne anlæg, som Coop og Hilton Food Group etablerer i Hasselager.
Byggeriet opføres på hjørnegrunden ved Beringvej og Brunagervej lige over for Coops ferskvareterminal.
På anlægget skal der bearbejdes kød, som modtages som råvarer fra slagterier, til færdige konsumvarer. Der skal således udelukkende arbejdes med forædling og pakning af kød, der efterfølgende distribueres til Coops butikker over hele landet.Coop ønsker at gå foran i omtanke for miljø, klima, sundhed og etisk handel, hvorfor de i øjeblikket har en foreløbigt godkendt miljøgodkendelse i offentlig høring.
Anlægget er planlagt til at stå færdigt i 2011.
Byggeriet udføres af Kaj Ove Madsen A/S Århus for Coop i totalentreprise. Eventuelle henvendelser vedrørende byggeriet bedes rettet til Morten Thøgersen, Kaj Ove Madsen A/S Århus, på telefon 8616 7700.
Bascon er bygherrerådgiver på opgaven. Kontaktperson er Sven Erik Jørgensen, sej@bascon.dk, mobil 4031 4486.